Det er okay. Kode må gerne dø.

Hvis man ellers arbejder med en “light” platform, hvor man kan lave releases lige så ofte som man har behov for – kan lytte til hvad “markedet” vil have og reagere på det, så er det vel okay, at man smider lidt sourcekode ud en gang i mellem – bare lidt af det, der ikke bruges længere, er det ikke?

Tja… Til trods for at vi har cvs-baseret versionsstyring på alt, at vi laver backups af serverne (og de sikkert ligger rigtigt længe – bare for at være helt sikre. Så har de fleste vidst alligevel investeret mange følelser og hjerteblod i deres sourcekode, for den skal da ikke bare slettes – det at der ikke er brug for den, er i hvert fald ikke noget godt argument.

Hvad nu hvis… ja… hvad nu hvis det lige var det stykke kode, som man lige havde brug for igen om 5-6 år? ville det så ikke være en skam at skulle skrive de 10, 15, 20 linjer om igen? – tjo, måske.

Nu er sagen blot den, at jeg har prøvet at kode i over 10 år, og jeg har aldrig haft det behov – for verden har ændret sig mange gange, så det, der var den rigtige løsning igår, er sikkert noget helt andet i morges. Prøv at tage tidsmaskinen tilbage – hvilket styresystem sad du på for 5 år siden? Hvilket programmeringssprog brugte du? hvilken browser? – og hvor meget er så det samme i dag?

Det handler ikke om at gemme al sin sourcekode – den har (sandsynligvis) ikke meget værdi om et par år, men processen – det du lærte af at skrive den – har formodentlig værdi igen og igen – så fokuser på læringen af de ting du laver – hvad der fører til gode løsninger, og smid så den gamle kode ud i takt med at du også bliver klogere…

Film: I am Legend

Media_httpbetanetfact_epzhh

Det er vidst efterhånden en tradition at tage i biografen i dagene efter jul – for at se en god film, for at slappe lidt af på en travl tid og så videre. I år faldt valget på “I am legend”, som er Will Smiths seneste film. Den hører til i Sci-fi genren, og man følger Will Smith som Robert Neville – en af de sidste overlevende efter en virus har taget det meste af jordens befolkning. Filmen var godt nok en fæl skuffelse. Den er flot håndværk, og der er noget, der ligner potentialet til at blive en spændende historie. Det bliver bare aldrig rigtigt for alvor til noget – kun en opbygning, chock effekter og lidt uhygge. Det er lidt synd.

De får faktisk tegnet et flot og skræmmende billede af New York som en øde og forladt by – lidt i stil med Farmagusta på Cypern, hvis du måtte have været der – men historien er bare ikke god nok (eller måske rettere, bliver ikke fortalt godt nok) til at det for alvor bliver en god film. Øv.

Software Udvikling

Er du en der gør noget eller en der snakker om at gøre noget? Der findes vidst mange forskellige former for skoler/ideologier indenfor software udvikling, og jeg tror nok, uden at have været igennem dem alle, må høre til inden for sfæren af pragmatisk/praktisk orienterede udviklere, der ikke helt har en fast model, men snarere kigger i værktøjskassen fra projekt til projekt.

Jeg har dog – i samarbejdet med mange (specielt interne) IT-udviklingsafdelinger – efterhånden lært, at der er nogle, der er “Talkers” – hvor fokus i høj grad mere er på at lave fine analyser, studier af best-practices og læse analyser fra konsulenthuse. Mon ikke de skulle forbi Jeff Atwood’s post om Are you a Doer or a Talker?

Det er ganske imponerende, at nogle helt kan tabe fokus fra opgaven og kundens behov for at få leveret løsninger, og alene hygge sig studier af hvad man kunne gøre for  at løse et problem.

Caffeine

Media_httpwwwnetfacto_chkev

Jeg kan godt lide “mikro programmer”, der kan en ting, men til gengæld gør den fantastisk godt. Dem findes der masser af til Mac’en, og hvis man ikke vælger med en smule forsigtighed, kan man hurtig drukne i små dimser, der ligger i menuer, i toolbars, i docken og hvor de ellers kan klemme sig ind.

En af de seneste, der har fået lov at komme ind på min Mac, og som jeg er blevet rigtig glad for er Caffeine – den løser nemlig et simpelt problem, som jeg ikke engang vidste jeg havde. Caffeine er et lille tool, der kan lægge sig i menubaren (som 3 z’er) – når du klikker på den, slår den sleep mode fra, slår screen saveren fra og (hvis du er på en laptop) sørger for at skærmen ikke blænder ned. Klik igen og det hele er tilbage på normal.

Det er helt vildt praktisk, hvis man f.eks. lige er ved at se konference indlæg i sin browser eller hvis den lige er ved at arbejde med noget, der tager tid, og man gerne vil kunne se status bare ved at kaste et blik på skærmen, uden første lige at skulle skubbe til musen for at “vække” maskinen igen.

Leopard

Tja… så kører jeg OSX 10.5 – “Leopard”. Der er godt nok lavet om i mange småting, og umiddelbart til det bedre.
Jeg fik lavet en SuperDuper backup, formateret harddisken, installeret Leopard og smidt alle “basics” på i en fart (QuickSilver, Thunderbird, Firefox og lidt andet).

Generelt er det gået imponerende godt – f.eks. lykkedes det mig at flytte hele min rippede CD-samling plus iTunes køb (med DRM) uden problemer. Min mail er alt sammen IMAP, så den har heller ikke givet anledning til problemer, og efter at have fået lidt plugins og en tur med Googles Browser sync, så ligner Firefox også sig selv.

Der er lige et par småting, der udestår – f.eks. at få min VPN-klient til arbejdet op at køre igen sammen med en Citrix-klient. Adium driller også – der ville jeg jo gerne have al historikken med over, men det syntes den ikke lige jeg skulle have. Øv. Der er også mange andre detaljer, der langsomt popper op – efter over 2 års drift har man tilsyneladende fået installeret temmeligt mange små utilities og lavet mange tweaks i hjørnerne.

På min PowerMac (G5 – 2x 2.3Ghz, 2Gb RAM) føles Leopard noget hurtigere end Tiger. Boot tiden er hurtigere, Spaces flyver frisk over skærmen og såvidere. Når jeg er færdig med at tilføje utilities, så er den sikkert nede på normal hastighed :-)