Home og phishing

Det kan tilsyneladende være meget svært for virksomheder – selv store virksomhedre – at have et professionelt forhold til email-udsendelse. Home sendte mig for lidt siden en mail, hvor de mener at jeg et eller andet sted i en 35 siders kontrakt med en af deres mæglere, tilsyneladende skulle have givet tilsagn om at de måtte spamme mig med gode tilbud og andet for godt befindende. Det er hvad det er, og jeg kan jo bare melde mig af deres system, men jeg ved ikke om jeg tør… I deres mail står alle links pænt som pegende på home.dk-URL’er, men - kald mig bare nysgerrig – jeg checker normalt altid lige links i nyhedsbreve INDEN jeg klikker på dem. I mailen fra home, så det således ud:

Aaaaargh! De linker til messenger.adtech.de ! Jeg ved godt det et er fordi de vil kunne spore hvor mange der klikker på deres links og såvidere, men det er godt nok dårlig stil at lade links gå til noget andet, end den URL, der står, og det er endnu dårligere stil at linke til et domæne, som man ikke ejer og som ikke hedder nogenlunde det samme (f.eks. tracking.home.dk).

Jeg ville gerne afmeldes, men jeg har ikke lyst til at komme omkring adtech – dem ved jeg jo ikke hvem er (sådan officielt), og jeg syntes faktisk det er ret rpoblematisk, at home.dk er med til at lære folk at blive phishing ofre.

Hvad er phishing?.

comments powered by Disqus