Så er vi ved at løbe tør for CPR numre

Ligesom der jævnligt er rygter om at vi er ved at løbe tør for IP-numre (under IPv4) på internet, så ser det ud til at CPR-numrene har et lignende problem. Hos CPR-kontoret er der lagt tekster ud om de forestående ændringer, og hvis du har systemer, der laver “CPR nummer validering”, så er det på tide at lave dem om – de har stadigt 10 cifre.

tdconline.dk: Find billeder

I morges blev der lanceret en billedsøgning på TDC Online (powered by Google). Til trods for at de implicerede parter til det lille projekt var spredt geografisk mellem København, Århus og Canada, så gled det fint. Normalt er det mest praktisk at have folk samlet, men bistået af VPN tunneller, Instant messaging og lidt andet Internet understøttet teknologi, kan det faktisk godt fungere fint selvom man ikke sidder sammen.

Tiscali Danmark solgt til Tele2

Så er Tiscali Danmark blevet solgt. For €20 mio. får man 26.000 ADSL kunder, 50.000 modem kunder og et hovedkvarter tæt på nordhavnen station.