Cyklen med bussen

Selvom man normalt ikke lige forbinder USA med cykel-pendling i stor stil, så er der dog en ting, som man som dansk cyklist godt har kunnet være lidt misundlig på – nemlig at der flere steder derovre fandtes mulighed for at tage sin cykel med bussen. De steder, hvor jeg har set det (i Miami og San Francisco), forgår det ved, at der hænger et cykelstativ foran på bussen med plads til et par cykler 3-4 stykker.

Givet hvor mange flere, der benytter cyklen dagligt i Danmark, kan man jo kun undre sig over, at vi ikke har kunnet finde ud af noget lignende. Det ser heldigvis også ud til at ændre sig nu. Politikken fortæller i hvert fald, at det fra 1. juli (2012) skulle det blive muligt at få cyklen med S-busserne uden for myldretiden.

Givet at S-togs nettet dækker det meste af København, og at S-busserne i høj grad dækker på tværs af S-togslinjerne, så burde det absolut være brugbart, og for min skyld behøver de ikke at udvide med A-linjerne elller øvrige busser i første omgang.

Her er jeg (sporing via mobilen)

Jeg er normalt lidt skeptisk overfor Google Lattitude og andre tjenester, der fortæller (ret præcist), hvor i verden man er lige nu. På FourSqaure er jeg ret omhyggelig med ikke at være “venner” med andre end dem jeg kender – og checker oftere ind, når jeg forlader et sted, end når jeg ankommer.

Der er dog i nogle situationer, hvor det kan være praktisk og rart, at andre kan finde ud af hvor præcist man er, og til disse situationer, er der en lille smart tjeneste, der hedder Glympse.

Jeg cykler jævnligt længere ture, og sjældent ved jeg, når jeg kører hjemmefra, præcist hvilken vej jeg har tænkt mig at køre – eller hvor længe det tager. Det kan være blæst, humør eller andre forhold, der lige gør at turen tager en time mere eller mindre. Normalt ligger mobiltelefonen altid i en lile taske under cyklens saddel, men ringer noget, så er det ikke altid man kan høre den, når man suser af sted i trafikken. Når man tager afsted på en sådan tur, så kan man sende et “glympse”, så andre kan følge en, mens man er undervejs og uden man selv skal gøre ret meget for det.

Glympse består af en app som man installerer på ens mobiltelefon (iPhone, Android eller Windows Phone). Når man starter et Glympse – og vælger hvor længe det skal “leve” (angiver en udløbstid), så tager den fat i GPS’en på teleonen og sender en “puls” med tid og sted til Glympse websitet. Man kan invitere andre til at kigge med, så de hele tiden kan se hvor man er via Glympse websitet.

Udover til individuelle arrangementer, så må det også kunne bruges til noget spændende i forbindelse med løb (marathon, halvmarathon eller lignende), cykelløb eller ligende arrangmenter, så dem, der skal heppe på en kan følge ens vej gennem løbet.

Jeg kan specielt godt lige Glympse fordi:

  • Det er nemt at få installeret app’en på mobiltelefonen.
  • når man starter et Glympse, så tvinges man til at tage stilling til “hvor længe det varer” – og der er en synlig nedtælling.
  • Modtagere af Glympset kan være offenligt  - eller privat.
  • modtagere kan følge med både via mobil eller via web.

Hvis du er med et arrangement, hvor andre vil følge med, eller skal mødes med nogle et sted (som f.eks. Dyrehavnen eller andre udendørs steder, hvor GPS’en virker), så prøv Glympse.

Outlook: Opfølgning, påmindelser og udløbsdato

De fleste virkersomheder benytter Microsoft Exchange og Outlook, og nogle gange kan man kun undre sig over, at der ikke er obligatoriske kurser blandt medarbejderne i hvordan man bruger Outlook – både teknisk (og kulturelt – hvad er okay at sende ud til alle, hvornår skal folk have kopier af mails).

Det er sikkert rimeligt at antage, at alle kan sende en mail, sende en møde indkaldelse, men udover det, så er der også et par grundlæggende features, som man burde lære alle at bruge – til glæde for alle modtagere af mails.

Mange mails beder om svar på noget – og ofte har det en deadline – fordi man skal bruge svaret eller det man beder om at få tilsendt i en videre proces. Når det er tilfældet, at der er en (antydet) deadline, så kan man sætte et opfølgningsflag på mailen, og angive deadline’n med dette (eller sætte opfølgningen lidt før deadline). Opfølgningen forårsager en popup i stil med møde påmindelser.

Når der indekaldes til møder, så sættes der en automatisk påmindelse – og i Outlook er den som standard 15 minutter. De fleste forholder sig desværre kun sjældent til om det nu er det rigtige varsel. Det er måske i mange tilfælde, men der er nogle tilfælde, hvor det ikke er. Et eksempel kunne være, at mødet krævede særligt udstyr, som skulle medbringes hjemmefra (huske sko til frokost-gå tur) eller mødet lå i byen, så der var transport forbundet med det. Alle møder behøver i øvrigt slet ikke at have reminders. Hvis man f.eks. holder frokost på et fast tidspunkt hver dag, så kunne denne saktens placeres i kalenderen som et møde uden påmindelse.

Endeligt så er der den interne kontor spam i form af kage, besøg af baby’er, ledige massage tider eller alt muligt andet, som foregår på et bestemt tidspunkt, og hvis man ikke var der, så er chancen forpasset. I alle disse tilfælde, kan man også med fordel sætte et udløbstidspunkt på mailen og/eller mødeindkaldelsen, når man sender den ud. Det sletter ikke mailen fra modtagernes mailbox, men den bliver gennemstreget efter udløbstidspunktet og sender et tydeligt signal om at mailen ikke længere er vigtig/interessant.

Cykelsuperstier

Der er et projekt undervejs – og det har det været et godt stykke tid – med at lave såkaldte Cykelsuperstier. Det glæder jeg mig til. Kort fortalt, så lyder det til at være et forsøg på at lave cykel motorveje (ikke at man nødvendigvis skal køre fuld fart, men mere at det kapacitetsmæssigt er bygget/dimensioneret til mange cykler – og ikke bare er området mellem biler og fodgængere, som det så ofte har været tilfældet.

Den første Cykelsupersti åbnede tilbage i midten af April. Jeg har ikke haft lejlighed til at prøve den endnu for at se hvordan det virker i praksis (se kort/oversigt), men jeg kan se, at en af de planlagte cykelsuperstier løber langs Lyngbyvejen, og det er den vej, som jeg cykler til og fra arbejde, så det kunne være helt fantastisk, hvis projektet gav den tur et løft :-)

… og lad os så håbe, at belægningen er en anden, end den, som Københavns Kommune valgte til cykelstien gennem Superkilen.

 

 

Det rabler for Dansk Folkeparti

Man må da håbe, at det er den evige jagt, på spalteplads i medierne, der i dag har fået Dansk Folkeparti til at foreslå, at man ikke længere bør have lov høre musik på cyklen, som Jyllandsposten i dag beretter.

Det skulle angiveligt være med til at forbedre trafik sikkerheden, men jeg forstår ikke, hvorfor det så lige er cyklister, som det skal gå ud over (og ja, jeg er bestemt blandt dem). Hvis musik under transport er en så stor fare, så burde man da absolut først kaste sig over biler. De fleste biler er jo udstyret med bilradioer, og sjældent har jeg været i en bil, hvor radioen ikke kørte.

Udover dette, så er en af de features, som fremhæves i vores nye bil, at den er “fremragende støjisoleret“. Givet de fare, som Dansk Fjolleparti Folkeparti påpeger, så er det jo at gå i den helt forkerte retning. Der burde man jo overveje, at forbyde alt andet end cabriolet modeller uden radio.

Peugeot med glastag

Vi har skiftet bil (igen – vil nogen sikkert sige). Nu kører vi i en Peugeot 380 SW. Bilen er en demo-bil fra December 2011, og fordi det er en demobil, så var der ikke så meget at diskutere om hvilket udstyr, der skulle i den, det var en samlet pakke, som den nu var.

I vores udgave er der glas-tag. Det er en feature, som Peugeot (og et par andre producenter har haft et par år), men som vi ikke tidligere har haft i nogle af vores tidligere biler. Nu har vi haft bilen i nogle uger, og nu burde det vel være på plads med en lille “anmeldelse” af den feature.

Generelt syntes jeg, at det er en fantastisk feature. Vi åbnede det fuldt op på første køretur, og har ikke haft det lukket siden (endnu). Selvom man ikke har så meget at bruge udsigten til, når man kører bilen (- der skal øjnene jo gerne være på vejen og trafikken – ikke op i himlen), så gør glas-taget, at hele bilens interiør virker lysere.

Hvis man ikke kan lide udsigten, så findes der i midten lige ved håndbremsen en lille knap, som betjener soltaget (elektrisk) og som kan åbne og lukke som man lyster (helt eller delvist).

På grund af vejret, har vi ikke prøvet at køre i fuldt solskin og meget varme, men gennem de udstadige forårsvejr, så har vi prøvet forårssol, regn, hagl og det mest almindelige vejr, man oplever i danmark. Ingen problemer, gener eller andet – bare mere lys ind i bilen  - indtil igår aftes.

Der er lige et enkelt tilfælde, hvor glas-taget faktisk er generende, og når det forekommer, så vil der sikkert blive lukket til fremover – og det er når man kører i mørke. Både da vi var inde at tanke, og når man kører rundt under blandede lysforhold – med mørke, lys fra gade lamper og hvad man i øvrigt kommer ud for, så var  specielt den meget skiften mellem masser af lys ind oppe fra og bare mørke generende.

Problemet kan let løses med kontakten, der trækker dækkenet for taget, og faktisk er det vidst det eneste tidspunkt, hvor glastaget ikke har været et plus.

Overhalingsbane til cykelstier

Berlingske beretter:

Langsomme og brede christianiacykler, der fylder hele cykelstien, kan være et overstået kapitel. Københavns Kommune vil nemlig til sommer afprøve en ordning med overhalingsbaner for byens cyklister.

Jeg glæder mig allerede. Selvom danskere måske nok er bedre til at håndtere cykler i trafikken end så mange andre steder i verden, så er der mange cyklister, der er plaget af misforståelser om fornuftig adfærd i trafikken. Om de bilister, som ikke trækker mod højre på motorvejen og som tror det at blinke giver en ubetinget forkørselsret, så også færdes på cykelstierne, kunne man så frygte.

Gratis internet i s-togene tilbage…

Det ser endeligt ud til, at det gratis internet, som der reklameres for på stogene, snart vender tilbage. Efter Butler networks gik konkurs, så har der vidst godt nok været Wifi i togene, men ingen forbindelse videre til internet.

I følge Comon, så skulle det nu være på vej tilbage, så man igen kan surferundt på nettet, når man sidder i toget – og ikke selv har lyst (*) eller mulighed (**) for at bruge mobiltbredbånd.

Det glæder jeg mig til – specielt når det også ser ud til at måden man får adgang er blevet ændret/opdateret – det kan vidst kun være til det bedre.

*) Erfaringsmæssigt, så bruger min Android telefon noget mere strøm, når den bruger mobilt bredbånd fremfor wifi, så hvis der skal være lidt strøm tilbage, når man når frem til sin destination, er wifi-surf klart at forestrække.

**) Ikke alle laptops, tablets, ipod touches eller lignende har indbygget 3G modem.

En tur i el-bilen

Hvis du ser en Citroën C1 (undskyld, C-Zero) med nummerpladen “TDC1″ eller “TDC2″, så er det en af arbejdets to el-biler, som blev anskaffet sidste år. I en virksomhed som TDC er der ofte en masse møder – og flere af disse foregår ofte få kilometer fra hovedkontoret i Københavns sydhavn og til den slags ture skulle en el-bil jo efterhånden være perfekt. Jeg prøvede dem ikke lige, da der var “åben bil arrangement”, da de kom til Teglholmen i efteråret, men i dag var der et møde hos en leverandør, og dermed en berettiget lejlighed til at prøve den.

Selvom jeg ikke kører i bil til dagligt, så har vi en. Det er en Peugoet 407SW diesel (med manuelt gear), og det er en sådan jeg er vandt til at køre i – og de sidste 3-4 biler har i øvrigt også været diesel biler i “Ford Focus størrelse”.

Vi fik udleveret nøglen uden nogen yderligere introduktion, så hvor svært kunne det være?

Ikke særligt. Når man tænder den, ligner det en almindelig (nøgle baseret) tænding, blot vågner motoren ikke op med en knurren – der kommer bare lys i displayet. Gearet ligner et automat gear og der er kun to pedaler – en bremse og en speeder.

Jeg har aldrig kørt en bil med automat gear, men jeg er ret sikker på, at C1 el-bilen, betjenes nogenlunde identisk med en sådan. Der er D, P, R og N som alfabet suppe ved gearet – Drive, Park, Reverse, Neutral og en “parkteret” position. Gearet blev sat i D og speederen trykket ned. Det gik fint og rattet virker præcist som i en “almindelig” bil.

Bremserne “huggede” lidt hårdere end forventet de første par gange, indtil jeg lige fandt ud af hvordan de virkede, og de vi forlod sydhavnen, var der vidst styr på det hele. Selve bilen er som enhver anden C1 (eller sikkert Peugoet 107 og andre biler i samme klasse) – bil radio, aircon – og som ekstra monteret udstyr håndfrit bluetooth og en basic GPS fra Garmin.

I trafikken opførte bilen sig som enhver anden, og der var ingen problemer med at følge med. Ved stoplys var den vidst lidt hurtigere afsted en mange andre biler, idet der ikke er gearskift, men blot en lang jævn accelleration. Bilen så ud til at kunne køre omkring 80 km på en opladning, men min tur blev blot til 2x 10 km. Det var dog nok til at bekræfte, at til møder ude i byen, er den en hurtigere og mere effektiv måde at komme rundt på.

Tidligere har el-biler i øvrigt været fritaget for P-afgifter i København, men det gælder ikke mere. Så Socialdemokraternes drømme om elbiler bilver vidst ved drømmen.